Hvornår giver passiv eller aktiv investering mening for en virksomhed?
Vælg investor efter virksomhedens behov
HALCON kan indgå samarbejde som passiv investor som en afgrænset låneforretning, eller som aktive investorer, hvor vi involverer os i dagligdagen med løbende sparring omkring i drift og udvikling af de virksomheder vi engagerer os i.
Hvis virksomheden udover kapital, mangler kompetencer, netværk eller professionel styring giver en aktiv investor bedst mening.
Har ledelsen helt styr på drift og udvikling af virksomheden giver en passiv investor normalt mest mening.
Herunder oplistes en rækker overvejelser som iværksætteren eller ejerlederen bør overveje forud for beslutningen om man ønsker en aktiv eller en passiv investor med ombord:
Aktiv vs. passiv investor
Forhold | Passiv investor | Aktiv investor |
|---|---|---|
Primært bidrag | Kapital | Kapital, erfaring, netværk og arbejdsindsats |
Daglig involvering | Ingen eller begrænset | Regelmæssig involvering |
Ledelsesrolle | Normalt ingen | Kan være bestyrelsesmedlem, rådgiver eller arbejdende medejer |
Beslutningskraft | Kun ved væsentlige ejerbeslutninger | Ofte indflydelse på strategi og større beslutninger |
Rapportering | Periodisk økonomisk rapportering | Tæt og hyppig rapportering |
Fordel | Ledelsen bevarer handlefrihed | Virksomheden får kompetencer og hurtigere adgang til markedet |
Ulempe | Begrænset hjælp, hvis problemer opstår | Risiko for indblanding, konflikter og langsommere beslutninger |
Egnet virksomhed | Stærkt og komplet ledelsesteam | Uerfarent eller kompetencemæssigt ufuldstændigt team |
Hvornår giver en passiv investor mening?
En passiv investor er relevant, når virksomheden:
har et erfarent og komplet ledelsesteam,
har en gennemarbejdet strategi og forretningsplan,
kender markedet og kunderne,
allerede har relevante branchekontakter,
har styr på økonomi, rapportering og risikostyring,
primært mangler finansiering til produktudvikling, lager, markedsføring eller kapacitet,
ønsker størst mulig operationel frihed.
Hvornår giver en aktiv investor mening?
En aktiv investor er ofte mest værdifuld, når virksomheden:
drives af førstegangsiværksættere,
mangler erfaring med skalering og virksomhedsdrift,
har et godt produkt, men mangler markedsadgang,
skal opbygge salg, distribution eller produktion,
har brug for introduktioner til store kunder eller samarbejdspartnere,
mangler økonomisk styring og professionel rapportering,
skal hente yderligere kapital senere,
planlægges opbygget med henblik på et fremtidigt salg.
En aktiv investor giver størst værdi, når investoren har konkrete og relevante kompetencer, ikke blot generel erhvervserfaring.
En aktiv investor bør derfor ikke blot vælges ud fra kapitalens størrelse. Det personlige samarbejde og enigheden om strategi er mindst lige så vigtig.
Kort sagt:
En ny virksomhed bør vælge en aktiv investor, hvis værdien af investorens dokumenterede erfaring, netværk og indsats forventes at være væsentligt større end de ekstra bindinger og den mulige indblanding.
En passiv investor bør vælges, hvis virksomheden selv har de nødvendige kompetencer og alene har brug for kapital.